34 borgmestre advarer ministre: Drop fire affaldsforslag

34 borgmestre sendte i går et fælles brev om affald til finansminister Nicolai Wammen (S), klimaminister Dan Jørgensen (S), miljøminister Lea Wermelin (S) samt ordførerne i forligskredsen bag den affaldsaftale, som blev indgået i juni 2020. 

Parterne forhandler i disse uger om det lovforslag, som skal udmønte aftalen. Som tidligere omtalt kritiserede både KL og Dansk Affaldsforening i januar lovforslaget for at være mere vidtgående end det, som blev aftalt i 2020. Og siden er nye forslag kommet til i forhandlingerne, som især handler om at undgå, at det bliver meget dyrere for borgerne, når der fremover skal indsamles ti slags affald.

Fire af disse tiltag bør hurtigst muligt tages af bordet, lyder opfordringen fra de 34 borgmestre. De mener, at tiltagene vil modvirke den grønne omstilling og dermed altså virke modsat det, som alle er enige om skal ske. 

Prisloft vil fjerne ansvar

For det første er borgmestrene imod et forslag om at indføre et prisloft på affaldsgebyrerne. 

"Prisloftregulering vil betyde, at kommunalbestyrelserne ikke som nu kan træffe beslutninger på affaldsområdet om øget service, genanvendelse eller klimabeskyttelse uden først at søge om godkendelse hos embedsmænd i Forsyningstilsynet, hvis beslutningerne medfører omkostninger udover prisloftet. Dermed fjernes ansvaret for affaldsopgaven fra kommunerne og lægges reelt i Forsyningstilsynet," står der i et notat til borgmestrenes brev.

Det kan fx være et ønske om, at skraldebilerne skal køre på el, at førerhusene skal være indrettet, så føreren nemt kan se cyklister og fodgængere, eller at der skal kommunikeres mere til borgerne om sortering.

Hvis prisloftet betyder, at man ikke må tømme genbrugsbeholderne oftere end i dag, kan det også give overfyldte beholdere og få borgernes tillid til affaldsordningerne til at falde, advarer borgmestrene.

Trængsel af skraldebiler

Et andet forslag, borgmestrene opfordrer til at tage af bordet, handler om at fjerne pligten til at benytte sig af den kommunale affaldsordning for visse grupper og lade dem vælge private ordninger. 

"Hvis benyttelsespligten fjernes for fx boligejendomme, åbner det for, at private vognmænd kan komme ind og via cherrypicking yde de nemme services og overlade de mere besværlige og omkostningstunge affaldsfraktioner til kommunerne. Det vil medføre øgede omkostninger for de borgere, der ikke melder sig ud af de kommunale ordninger," advarer borgmestrene.

De peger desuden på, at parallel affaldsindsamling fra mange forskellige vognmænd kan give trængsel af affaldsbiler på vejene til gene for den øvrige trafik. De private vognmænd vil heller ikke være underlagt krav om, hvornår på dagen de må hente, og om deres biler skal være eldrevne.

Nej til tvangsudbud

Som et tredje punkt advarer borgmestrene mod at kræve, at der skal gennemføres tvangsudbud af affaldsindsamlingen. Det bør være op til lokal selvbestemmelse at afgøre, hvilke løsninger der passer bedst i den enkelte kommune, mener de.

Mens mange kommuner har gode erfaringer med at udbyde opgaven, har andre valgt at hjemtage den, og nogle af dem har sparet penge ved at gøre det. Desuden har mange kommuner investeret stort i skraldebiler og faciliteter til mandskab og opladning, og de vil gå tabt, hvis der bliver udbudstvang.

Og endelig som det fjerde punkt advarer borgmestrene mod at selskabsgøre alle kommunale affaldsydelser. Forslaget bunder i en skatteafgørelse om moms, men det kan i stedet løses ved at lade affaldsområdet få momsrefusion, mener de.

Borgmestrene forsikrer i deres brev, at de deler ambitionerne i affaldsaftalen, og at drøftelserne i aftalekredsen også rummer initiativer, som de bakker op om.

"Vi indgår meget gerne i den videre dialog," slutter de.

Flere af de forslag, som diskuteres i forligskredsen, stammer fra en rapport, som Deloitte lavede sidste år for Energistyrelsen. Den kan findes her.